Forside  Tilbage til
Postkort
Snapshots  Fotogalleri  Multimedie
program
Om os 

Fur

  Det er maj måned og vejret er som det kun er i turistbrochurerne, så vi har besluttet at køre til Fur.
Nu kan man ikke køre hele vejen, for Fur er en ø, der ligger midt i Limfjorden, lidt nord for Salling.
Vi venter på færgen "Slejpner", der er på vej over til Branden på Salling siden. Overfarten tager 3 - 4 minutter.
Du kan læse mere om overfarten her. 
Fur har knapt 1.000 fastboende og er på omkring 22 km2.
På internetavisen "Furnyt" kan du læse meget mere om Fur og hvad der foregår.
Vores første mål er er campingpladsen på øen, "Råkilde Camping og Lejrskole", der ligger på øens nordvest side. Det tager ikke ret lang tid at køre fra færgen til campingpladsen, der er ikke de store afstande her.
Campingpladsen ligger lige midt i naturen, den er opdelt i terrasser, da den ligger på et stærkt skrånende terræn.
Fra mange af pladserne er der en fantastisk udsigt over dele af øen og Limfjorden.
Du kan få mere information om pladsen på deres hjemmeside her.  

Noget man straks bemærker er de mange forskellige figurer i træ, har campingfatter så god tid!
 
   
På spørgsmålet får det noget overraskende svar: "Nej det er min kone, der arbejder med kædesav".
Og snart får vi også bekræftet, at det er en pige, der håndterer kædesaven som om det var en spejderdolk.
Det er kunstneren Agnieszka Podczarska, der laver disse meget smukke figurer i træ, der står rundt omkring på pladsen.
Du kan læse mere om  Agnieszka Podczarska på denne hjemmeside her.

En grund mere til at besøge Fur og Råkilde Camping.
 
   
  Råkilde Camping ligger nogle få hundrede meter fra stranden på øens nordvestlige del, så en tur rundt om Knudeklinterne, der er Fur's mest impornerende molerklinter er nærliggende.
Heldigvis er der ikke givet tilladelse til at bruge disse smukke klinter til industriel udnyttelse. 
Klinterne på Fur er formet af en fremrykkende gletchertunge fra sidste istid, der sluttede for ca. 15.000 år siden. Moleret er dannet af kiselalger, der i store mængder levede som plankton i det hav, der for ca. 55 millioner år siden dækkede det sydlige skandinavien.
De mørke eller sorte striber i moleret er askelag fra vulkanske udbrud. Der er 200 askelag ialt, der populært kaldes "Nordatlantens fødselsattest", idet de stammer fra vulkanske udbrud fra området ved og nord for Island, hvorved åbningen af Nordatlanten mellem Grønland og Norge opstod.
For hvert udbrud er der opstået et askelag. 
 
  På kanten af Knudeklinterne står det lille fyrtårn, det er opført i september 2007, hvor det afløste et tidligere.
Fyrtårnets historie blev bragt i netavisen Furnyt i september 2007, hvor følgende uddrag er klippet: "Da fyret blev bygget i 1910, lå det 25 meter fra skrænten, men i 1956 var de 25 meter væk og fyret blev flyttet yderligere 25 meter ind på øen. I dag står fyret igen ved skrænten. Det er således på knapt 100 år forsvundet ca. 50 meter af Fur's nordkyst".
Du kan læse hele artiklen her.
Ud fra de 100 år kan man så statistisk beregne at der forsvinder ca. en halv meter af Fur's nordside om året. Her yderst ved Knudeklinterne fremgår det også tydeligt, at der stadig forsvinder noget af Fur i Limfjorden.
Langs hele Fur's nordside, hvor der er høje klinter, forandrer stranden sig hele tiden. Vi har været på Fur 3 gange i 2008, første gang i maj måned og sidste gang i oktober, og hver gang kan vi konstatere nye skred.   
 
  Nogle af de store sten fra den nestyrtede klint, der ligger nærmest Limfjorden er rustrøde. Det er sandsten der indeholder jernforbindelser, sandstenen vaskes ren af Limfjordens saltvand, hvorved rustprocessen fremmes.    
Billedet til højre viser hvordan gletcherisen har presset moleret op i høje klinter, askelagene står her på højkant. 
   
   
Når vi kommer om på vestsiden af klinten kan vi komme op fra stranden og følge stierne oppe på selve klinten.
Klinten ser ikke mindre dramatisk ud her oppe fra. Formentlig fra et tidligere molerbrud er der dannet en idyllisk lille sø. (Billedet ovenover til højre.) 
  Det er ikke mindre anstrengende at færdes oppe på klinten, på billedet til højre skal en meget stejl sti forceres.
Der er dog lagt et tov til hjælp.
Men anstrengelserne belønnes mange gange med noget meget flotte vue over Fur og Limfjorden. 
 
  Fortsætter vi videre sydpå langs Fur's vestkyst, kommer vi til Gammelhavn.
Havnen blev bygget i 1911, men på grund af tilsandingsproblemer blev den opgivet i 1956 
I det lille røde bundgarnshus er der indrettet et museum med udstilling om havnen og Limfjordsfiskeriet. 
 
Der er ikke meget liv ved havnen i dag, så denne svane har fundet et fredeligt sted til sin rede.
En motorbådssjægt på billedet til venstre. 
Kort før færgen er der en fin badestrand.   
   
Molerets fossiler er unikke, der findes næsten ikke noget tilsvarende nogen steder i verden, fossilerne er mere end 35 millioner år gamle. Der er fossiler med både insekter, dyr og planter. 
  Efter vores museums besøg fortsætter vi mod øens nordøstlige del.
På vores vej kommer vi forbi mange kæmpe kratere, som Fur's molerindustri har skabt.
Her kan man næsten bruge H. C. Andersen's ord: "...skynd dig, om føje år...", ja så er Fur's smukke landskaber måske helt væk.
Denne top kaldes "Bispehuen", en rest som de store maskiner har "glemt"? 
   
Denne klippe på Fur's nordstrand kaldes "Den røde sten". Den er altid rød, fordi den ligger så tæt på vandkanten at bølgerne kan nå den, hvorved saltvandet får stenens jernindhold til at forstærke rustprocessen. 
Igen følger vi kysten et stykke, og beundrer naturens skønhed.
Bemærk personen på stranden, det giver et indtryk af molerskrænternes højde.

Men turen går videre øst på og snart er vi ved det område der hedder Langsted huller. 
 
  Som det fremgår af dette billede er her nogle dybe kløfter, de er formet af sidste istid.

Området er kendt for de mange blomster, i foråret er skrænterne dækket af hulkravet kodriver og nikkende kobjælde. 
 
Fra Langstedhuller kører vi op i landet igen.
Vejen følger kanten af Jep Jensen's skov, der blev plantet i 1800-tallet på den skovløse ø. 
 
  På den anden side af vejen går der nogle kvier og hygger sig. 
På Fur møder vi både tamme og vilde dyr. Der er også en stor bestand af rådyr, men det vender vi tilbage til. 
  Fur kirke eller Sct. Mortense Kirke er bygget i begyndelsen af 1100-tallet, men det gav visse vanskeligheder, for i følge sagnet rev troldene hver nat det ned, som man havde bygget om dagen. De frustrerede furboere fandt så på, at binde 2 hvide kalve sammen og næste morgen fandt man dem på kirkens nuværende sted.
Her blev kirken så bygget.  
Altertavlen er sengotisk fra begyndelsen af det 14. århundrede.   
  Prædikestolen er i renæssancestil fra det 16. århundrede, den blev omkring 1900 restaureret af Nationalmuseet. 
   
Det 22 meter høje tårn har et relief af et mandshoved indmuret - den røde cirkel - sagnet fortæller, at det er til minde om en mand der blev dræbt under byggeriet af kirkens tårn. 
  Fur er ikke kun til sommerbesøg, der er naturoplevelser året rundt.
En efterårstur, hvor man kan nyde de smukke farver, en tur med fiskestangen efter havørred eller en jagttur efter et af øens 400 rådyr, det er bare nogle af de mange muligheder, der byder sig på Fur. 
   
 
En tur på Fur slutter med en færgetur, heldigvis må man sige, for hvis man bare lige kunne smutte over sundet på en bro eller dæmning, ville øens særpræg hurtigt forsvinde. Og det er jo lige det vi søger når vi besøger Fur.
Billedserien er optaget over flere besøg på øen i 2008, men det bliver nok ikke det sidste, en tur til Limfjordsøen Fur - kort eller lang - kan altid anbefales.

Du kan se billeder fra vores tur til Fur i august 2013 her.  

Campingpladsen fik nye ejere i 2011 - Betina og Brian -, men pladsens hjemmesideadresse er den samme www.furcamping.dk/
Til top 
Senest opdateret den 16. januar 2014  © nbm.dk 2003 - 2014