 |
Det er maj måned og vejret er som det kun
er i turistbrochurerne, så vi har be- sluttet at køre til Fur.
Nu kan man ikke køre hele vejen, for Fur er ø, der ligger midt i
Limfjorden, lidt nord for Salling.
Vi venter på færgen "Sleipner", der er på vej over til
Branden på Salling siden. Overfarten tager 3 - 4 minutter.
Du kan læse mere om overfarten her.
Fur har knapt 1.000 fastboende og er på omkring 22 km2.
På internetavisen "Furnyt"
kan du læse meget mere om Fur og hvad der foregår. |
Vores første mål er campingpladsen på øen, Råkilde
Camping og Lejrskole, der ligger på øens nordvest side. Det tager ikke
ret lang tid at køre fra færgen til campingpladsen, der ikke er de
store afstande her.
Campingpladsen ligger lige midt i natu- ren, den er opdelt i terrasser,
da den lig- ger på et stærkt skrånende terræn.
Fra mange af pladserne er der en fanta- stisk udsigt over øen og
Limfjorden.
Du kan få mere information om pladsen på deres website her.
Noget man straks bemærker er de man- ge forskellige figurer i træ,
har camping- fatter så god tid!
|
 |
På spørgsmålet får vi det noget
over- raskende svar: "Nej, det er min kone der arbejder med
kædesav".
Og snart får vi også bekræftet, at det er en pige, der håndterer
kædesaven som om det var en spejderdolk.
Det er kunstneren Agnieszka Podczar- ska, der laver disse meget smukke
figu- rer i træ.
Der står flere rundt omkring på
pladsen. Du kan læse mere om Agnieszka
Podczarska på pladsens website.
En grund mere til at besøge Fur og Råkilde
Camping.
|
 |
 |
Råkilde Camping ligger nogle få hundre-
de meter fra stranden på øens nordvest- lige del, så en tur rundt om
Knudeklinter- ne, der er Furs mest imponerende moler- klinter er
nærliggende.
Heldigvis er der ikke givet tilladelse til at bruge disse smukke
klinter til industriel udnyttelse. |
Klinterne på Fur er formet af en fremryk-
kende gletchertunge fra sidste istid, der sluttede for ca.15.000 år siden. Moleret
er dannet af kiselalger, der i store mængder levede som plankton i det
hav, der for ca. 55 millioner
år siden dække- de det sydlige skandinavien.
De mørke eller sorte striber i moleret er askelag fra vulkanske udbrud.
Der er 200 askelag i alt, der populært kaldes
"Nordatlantens fødselsattest", idet de stammer fra vulkanske
udbrud fra områ- det ved og nord for Island, hvorved åb- ningen af
Nordatlanten mellem Grønland og Norge opstod. For hvert udbrud er
der opstået et nyt lag. |
 |
 |
På kanten af Knudeklinterne står et lille
fyrtårn, det er opført i september 2007, hvor det afløste et
tidligere.
Fyrtårnets historie blev bragt i netavisen Furnyt i september
2007, hvor
følgende uddrag er klippet: "Da fyret blev bygget i 1910, lå
det 25 meter fra skrænten, men i 1956 var de 25 meter væk og fyret
blev flyttet yderligere 25 meter ind på øen. I dag står fyret igen
ved skrænten. Der er således på knap 100 år forsvundet ca. 50
meter af Furs nordkyst."
Du kan læse hele artiklen her. |
Ud fra de 100 år kan man så statistisk
beregne at der forsvinder ca. en halv meter af Fur's nordside om året.
Her yderst ved Knudeklinterne fremgår det også tydeligt, at der stadig
forsvinder noget af Fur i Limfjorden.
Langs hele Fur's nordside, hvor der er høje klinter, forandrer stranden
sig hele tiden. Vi har været på Fur 3 gange i 2008, første gang i maj
måned og sidste gang i oktober, og hver gang kan vi kon- statere nye
skred. |
 |
 |
Nogle af de store sten fra
den nedstyrtede klint, der ligger nærmest Limfjorden er rustrøde.
Det er sandsten der inde- holder jernforbindelser, sandstenen vaskes ren
af Limfjordens saltvand, hvorved rustprocessen fremmes. |
 |
| Billedet til højre
viser hvordan gletcherisen har presset moleret op i høje klinter,
askelagene står her på højkant. |
Når vi kommer om på vestsiden af Klinten kan vi komme op fra
stranden og følge stierne oppe på selve Klinten.
Klinten ser ikke mindre dramatisk ud her oppe fra. Formentlig fra et
tidligere molerbrud er der dannet en idyllisk lille sø. (Billedet til
højre) |
 |
Det er ikke mindre anstren- gende at færdes
oppe på klinten, på billedet til højre skal en meget stejl sti for-
ceres.
Der er dog lagt et tov til hjælp. Men anstrengelserne belønnes mange
gange med nogle meget flotte vue over Fur og Limfjorden.
|
 |
 |
Fortsætter vi videre sydpå langs Furs vestkyst, kommer
vi til Gammelhavn.
Havnen blev bygget i 1911, men på grund af tilsandingsproblemer blev
den opgivet i 1956. |
|
I det lille røde bundgarnshus er der indrettet et
museum med udstilling om havnen og Limfjordsfiskeriet. |
 |
 |
 |
Der er ikke meget liv ved havnen i dag, så
denne svane har fundet et fredeligt sted til sin rede.
Billedet til højre en motorsjægt. |
| Kort før færgehavnen er der en fin badestrand. |
 |
| Mange forsøger
sig som fossiljægere på Furs strande, men det er kun de få der har
heldet med sig. Så vil man se nogle rigtig flotte fossiler, så er et
besøg på Fur museum et must. Du kan læse mere om Fur museum her.
Molerets
fossiler er unikke, der findes næsten ikke noget tilsvarende nogen
steder i verden, fossilerne er mere end 35 mill. år gamle. Der er
fossiler med både insekter, dyr og planter. |
 |
Efter vores museumsbesøg fortsætter vi mod
øens nordøstlige del.
På vores vej kommer vi forbi mange kæmpe kratere, som Furs
molerindustri har skabt.
Her kan man næsten bruge H. C. Ander- sens ord "...skynd dig, for
om føje år ...", ja så er Furs smukke landskaber måske helt
væk.
Denne top kaldes "Bispehuen", en rest som de store maskiner
har "glemt"? |
| Denne klippe på Furs nordstrand kaldes "Den røde Sten". Den
er altid rød, fordi den ligger så tæt på vandkanten at bølgerne kan nå
den, hvorved saltvandet får stenens jernindhold til at forstærke
rustprocessen. |
Igen følger vi kysten et stykke, og beundrer naturens
skønhed.
Bemærk personen på stranden, det giver et indtryk af molerskrænternes
højde.Men turen går videre øst på og snart er vi ved det område der
hedder Langsted- huller. |
 |
 |
Som der fremgår af dette billeder er her nogle dybe
kløfter, de er formet af sidste istid.
Området er kendt for de mange blomster, i foråret er skrænterne
dækket af Hulkravet Kodriver og Nikkende Kobjælde. |
 |
| Fra Langstedhuller kører vi op landet
igen. Vejen følger kanten af Jep Jensens skov, der blev plantet i
1800-tallet på den skovløse ø. |
 |
 |
På den anden side af vejen går der nogle
kvier og hygger sig. |
| På Fur møder vi mange både tamme og vilde
dyr. Der er også en stor bestand af rådyr, men det vender vi tilbage
til senere. |
 |
 |
Fur kirke eller Sct. Mortens Kirke er
bygget i begyndelsen af 1100-tallet. men det gav visse vanskeligheder,
for ifølge savnet rev troldene hver nat det ned, man havde bygget om
dagen.
De frustrerede furboere fandt så på, at binde 2 hvide kalve sammen og
næste morgen fandt man dem på kirkens nuværende sted.
Her blev så kirken bygget. |
| Altertavlen er sengotisk fra begyndelsen af
det 14. århundrede. |
 |
 |
Prædikestolen er i renæssancestil fra det 16. århundrede,
den blev omkring år 1900 restaureret af Nationalmuseet. |
 |
 |
|
Det 22 meter høje tårn har et relief af et
mandshoved indmuret - den røde cirkel - sagnet fortæller at det er til
minde om en mand der blev dræbt under byggeriet af kirkens tårn. |
 |
Fur er ikke kun til sommerbesøg, der er
naturoplevelser året rundt.
En efterårstur, hvor man kan nyde de smukke farver, en tur med
fiskestangen efter havørred eller en jagttur efter et af øens 400
rådyr, det er bare nogle af de mange muligheder, der byder sig på Fur. |
En tur på Fur slutter altid med en
færgetur, heldigvis må man sige, for hvis man bare lige kunne smutte
over sundet på en bro eller dæmning, ville øens særpræg hurtig
forsvinde. Og det er jo lige den vi søger når vi besøger Fur.
Billedserien er optaget over flere besøg på øen i 2008, men det
bliver nok ikke det sidste, en tur til Limfjordsøen Fur - kort eller
lang - kan altid anbefales |
| Til top |
|
