Forside Tilbage til
Postkort
Snapshots Fotogalleri Multimedie
program
Om os

Inlandsbanan

“Välkommen til Inlandsbanan,

jag heter       Annica"

Endnu engang camperer vi på Mora Park Camping, pladsen ligger i byen lige ned til Österdal elven, hvor der er badestrand. Pladsen er en gennemsnits svensk campingplads, der er det der skal være, men heller ikke mere.
Denne gang skal vi på en dagtur med Inlandsbanan fra Mora til Østersund og retur igen sidst på dagen. 
 Inlandsbanan kører på strækningen Kristinehamn til Gällivare,  en tur på i alt ca 1.300 km. Turen tager 3 dage, men man kan dele strækningen op, så man kan være tilbage ved udgangspunktet sidst på dagen.

 Klokken er kvarter i 8, toget ruller ind på Mora station. På siden står der Inlansbanan med store bogstaver.
Lige så snart toget holder, springer guiden ned på perronen og giver de rejsende hånd med et “Välkomen til Inlandsbanan, jag heter Annica”.

Nogle rejsende har en del bagage med, de skal hele vejen til Gällivare.
 Turen fra Kristinehamn til Mora foregår for det meste med bus. Hvorimod strækningen fra Mora til Gällivara er med tog.

  Lokomotivføreren virker meget afslappet, der er ikke mange signaler på strækningen og toget kører kun 50 – 70 km/t. En tur med Inlandsbanan giver en unik oplevelse af svensk natur og fauna. Får lokoføreren øje på dyr eller er der smukke naturscenerier sættes farten yderligere ned.
 Kort efter Orsa når vi til Storstupet, en 35 meter dyb canyon, hvor elven Ämån løber i bundenMagnus, der kører toget, stopper midt ude på broen så alle kan nå at se og fotografere
Der er ikke mange med toget denne gang, så Annica kan nå at snakke med alle de rejsende og giver løbende information om naturen, landskabet og byerne vi kører forbi. Der er to stationer, hvor toget holder lidt længere, så passagererne kan nå at få deres kaffe og noget at spise. Der kan bestilles mad hos Annica så den er klar når vi ankommer.
  Annica på sin plads ude i førerkabinen, hvor hun informerer om det vi kører forbi og om at vi snart skal stoppe, for vi skal ud for at se et bjørnebo – det var desværre tomt!
 
 
 Så er det tid til formiddagskaffe på Tandsjöborg station. Toget holder i 20 minutter, så hvis det skulle friste er det også mulighed for en dukkert i badesøen bagved stationen. Men vandet er lidt koldt, så der er ingen der lader sig friste. 
Snart er vi tilbage i toget der fortsætter i samme rolige tempo, så vi kan nå at se og nyde den smukke natur vi passerer. Men lige pludselig sætter Magnus farten helt ned, har han set noget spændende – en elg eller en bjørn?
  Neeej - se en elg!

Inlandsbanan påbegyndtes i slutningen af 1800-tallet, hele strækningen fra Kristinehamn til Gällivare blev indviet i 1937.

Strækningen Kristinehamn – Östersund blev færdig i 1922.

I 1910 fik en jernbanearbejder 45 øre i timen.

 
Der er ikke så meget trafik på broen, så den kan godt bruges både af bilerne og toget, så her låner vi lige vejbroen et øjeblik. Inden vi kører ud på broen er Magnus ude og sætte advarselslyset i gang og sænke bommene ned
   
Og snart er vi i Östersund, og toget kører ikke længere i dag. Vi har 40 minutter til at nyde det gode vejr inden toget kører tilbage til Mora.
Til top

Senest opdateret den 20. januar 2014  © nbm.dk 2003 - 2014